Sara Gade

Forfatter: Sara Gade

  • Blue fist

    Blue fist

    Indigo værksted på Sommercamp for Blød Modstand kurateret af Ida Bencke/Laboratoriet for Æstetik og Økologi

    under Soil, sickness and society – udstilling på Rønnebæksholm i 2021.

    Pigmenthaven blev skabt ud fra spørgsmålet, hvor kommer farverne fra? Det hurtige svar er: fra planterne, træerne, sneglene, insekterne, svampene… Men da vi såede japansk indigo i haven, observerede jeg noget, jeg længe havde funderet over – farvestofferne har en helt andet funktion for planten. For når bladene blev svedet af solen eller fik en revne, strømmede den blå farve til. Det fortalte mig, at svaret på det spørgsmål lå i plantens immunforsvar. Det er plantens forsøg på at reparere sig selv, som frigiver den smukkeste blå farve. 

    Når jeg bearbejder planter eller deres frugter – om jeg fermenterer, koger eller snitter – aktiverer jeg plantens immunforsvar – om det er indigo eller hvidløgets karakteriske smag. Det er bare sådan, det er, og det får mig til at forstå det nødvendige i at være ydmyg og ikke bruge mere end jeg har brug for. At give tilbage – sørge for at denne plante får de bedste forhold jeg kan give dem i min have. Udvise taknemmelighed og en fundamental anerkendelse af, at jeg får et andet væsens ressource. 

     

    Næsten alt i haven handler om overgange og tid. Enten skal man vente, være tålmodig og lade tingene gro i eget tempo, eller også er tiden knap, fordi man skal høste, inden den går til, og ens arbejde føles spildt. Når man bearbejder det høstede, handler det ofte om fermentering af en eller anden art. Om det er kalk, kål eller indigo. Det kan strække sig over flere dage, uger og år, eller det kan gøres i en sammenhængende bevægelse, hen imod et farvet stykke tekstil.

    Lever japansk indigo i din have eller vindueskarm, kan du farve i en sammenhængende bevægelse. 

     

    Amulet i silke. 

     

    20 nyplukkede blade

    ½ teske salt

    2 ss. vand

    Et stykke silke.

     

    Du knækker 2-3 grene af, lige over et blad, for så vil den gro videre. 

    I det sekund du har gjort det, tikker uret og farvestoffet forsvinder, så fortsæt bevægelsen. 

    Saml bladene i en skål, drys en lille teske salt på og lidt vand.

    Nu massere du bladene, og ligesom når man laver sauerkraut vil cellevæggene på et tidspunkt give sig og dine hænder begynder at blive blå eller grønne af saften fra bladene. Farven afhænger af den syresammensætning, du har på din hud. 

    Jo mere syre – jo grønnere.

    Når bladene er blevet en mere eller mindre opløst klump, tager du dit stof og masserer sammen med bladene – jo længere tid, du masserer, jo mørkere bliver farven.  

    Hvis du farver et større stykke stof, er det nemmere i en balje. 

     

    Når du er tilfreds med farven, hænger du det til tørre. Iltningen vil påvirke din farve i en mere blå retning. Når det er helt tør, kan du vaske stoffet nænsomt. 

     

    Ifølge Danny Drudehyld vil en indigoindfarvet amulet med mistelten i bringe klarsyn. 

    Jeg selv fylder den med frø, og bærer den som et smykke, fyldt med håb for fremtiden. 

     

    Pigmenthaven blev etableret i 2020 i et samarbejde mellem Rønnebæksholm, Billedskolen  og Sara Gade. 

    I Pigmenthaven gror vi kulturhistoriske planter, som er blevet brugt, som kilde til  farvestoffer i mange 1000 år. Haven peger både tilbage på et historisk håndværk, men også på samtidens store spørgsmål: hvor kommer ressourcerne fra og er de uendelige? Hvilken historie har farvestofferne, før de lander i indkøbskurven? Og kan pigmenter skabe biodiversitet? 

    Haven er også et fællesskab og du er også velkommen. 

    Blue fist er publiceret i Husholdningsbogen for Radikal Omsorg udgivet af Laboratoriet for Æstetik og Økologi 2021.

     

  • Pigmenthaven er også en skole

    Pigmenthaven er også en skole

    Som I ved er jeg sammen med en masse andre kvinder (og du kan også være med) i gang med at etablere Pigmenthaven i Rønnebækholms Herregårdshave.
    Men henover sommeren har jeg lavet workshops og undervisning om / i / af pigmenthavens materialer, både i mit egen “butik” – Walk collect create og på Billedskolen Storstrøm og Rønnebæksholm.
    Jeg har haft besøg af 350 børn og voksne. Skolebørn fra folkeskolen, unge voksne fra talentskolen, kvinder som elsker at crafte ligesom mig selv og her sidst 16 mænd 65+.
    I den forbindelse har jeg gjort mig nogle erfaringer som jeg vil dele med jer her.
    Sanserne kommer på arbejde
    Når vi arbejder med naturen, dufter det ikke kun af roser. Det dufter også af kompost, surt af eddike og mange andre mærkelige dufte af rødder, kogte grene og splattede🤮 blomsterknopper. Der er mange sanselige oplevelser og indtryk som skal bearbejdes. Nogle børn er virkelig udfordret og jeg prøver at støtte dem i, at blive i det. Jeg tror der er en kvalitet og robusthed at hente, ved at være i kontakt med det som lugter, smager og føles anderledes. Parfumering og glatte overflader er der nok af.
    Er naturen farlig?
    Jeg har også erfaret at nogle børn er bange for naturen og forbinder den med allergi, farlige dyr, smerte (brændenælder, torne osv), forgiftninger og farlige planter. Mange voksne har det på samme måde. Jeg beroliger dem med, at jeg har arbejdet og været i naturen i mange år og mange timer og jeg har aldrig oplevet noget som helst, som var farligt. Men når man arbejder med naturen og elsker at være i den, er det vigtigt at huske på, at ikke alle BARE er trygge i naturen.
    Naturen er grim og smuk
    Naturen rummer alle fortællinger både fordærvet og skønheden. Og her i ligger styrken. Vi berører altid emner som forgængelighed, død, sundhed, biodiversitet, nøjsomhed, forbrug, tidlige erindringer, årstiden, årstidens frugter, jorden, afdøde kæledyr osv.
    Nærmest paradis
    Vi oplever sammen et stykke af nature, når den er allermest paradisisk. Når jeg har åbner lågen ind til Herregårdshaven og beder dem om at være stille og se sig omkring.
    Foran dem står en have fyldt med blomster, så langt øjet rækker og der er samme reaktion hver gang – glød i øjnene, smil, taknemmelighed og energi men på en mild og behagelig måde. At se på blomster så langt øjet rækker er en på alle måder en æstetisk naturoplevelse og utrygheden er pist væk.
    Jeg tror på at når du mærker velvære og glæde, helt ind i marven, ved synet af natur, er du ikke et sekund i tvivl om, at det her skal vi værne om.
    Det er det det hele handler om for mig
  • Hvad er craftpsykologi

    Hvad er craftpsykologi

    I kender det sikkert godt, den totale fordybelse du mærker, når du arbejder med hænderne eller den afslappede følelse i kroppen når dine hænder laver en gentagelse igen og igen. Jeg er dybt afhængig af de følelser og hvis jeg ikke arbejder med mine hænder om det så er med tekstilfarvning, madlavning eller snitning, mister jeg kontakten med mig selv og mine omgivelser. Jeg forsvinder ind i et meget lille rum oppe i hjernen.

    En dag på vej hjem i bilen hørte jeg i radioen om craftpsykologi. Indslaget fortalte om de effekter af håndarbejde og håndværk har for vores sundhed og det var craftpsykolog Anne Kirketerp, som fortalte om forskningen omkring emnet.
    For mig som har arbejdet med håndarbejde og håndværk nærmest altid, var det sjovt at høre en teoretisk gennemgang af de processer som går igang. Jeg blev også glad fordi jeg følte en verificering af mine følelser, som styrkede mig i at tænke: det er helt rigtigt det du mærker og oplever. Anne Kirketerps har for ikke så lang tid siden udgivet en bog om emnet, som du kan købe her og herunder kan du med Anne Kirketerps egne ord få en appetizer på emnet.

    Samtale med Anne Kirketerp

    Hvad er craftpsykologi?

    Craft-psykolog er: Psykologien bag menneskers passionsbårne engagement i skabelsen af noget materielt, hvor både processen (aktiviteten) og produktet er belønninger.

    Craft-psykologi identificerer og teoriunderbygger de psykologiske effekter ved at udføre craft og åbner muligheder for bevidst at fremme trivsel samt modvirke psykisk mistrivsel gennem craft.

    Du har lige skrevet en bog, hvad handler den om?

    Bogen handler om de sundhedsfremmende effekter ved at lave håndarbejde og håndværk. Bogen beskriver et helt nyt område – craft-psykologi. Craft psykologi er håndarbejdets og håndværkets psykologi. Bogen er en grundbog i craft-psykologi til alle med interesse for håndarbejde, håndværk og trivsel. Den viser, hvorfor craft ikke blot er meningsfuldt og dejligt at udføre – men også har en lang række gavnlige fysiske og psykologiske effekter. Bogen er både grundig og letlæst. Den bygger på 4 års forskning samt et stort datamateriale, og den er et banebrydende værk, som for første gang sammenfatter viden om positive effekter ved at udføre craft. Bogen byder på lettilgængelige og grundige beskrivelser af teorier og øvelser og udfolder psykologien bag de mange gode oplevelser med craft, som både kan virke sundhedsfremmende, fremme glæden i hverdagen og være en hjælp til at tackle forskellige former for modgang.

    Hvad sker der med os når vi arbejder med kunsthåndværk og er kreative?

    Jeg har samlet alt mit forskning i en model. Med craft-psykologimodellen har jeg ønsket at samle alle teorier, videnskabelige artikler og indsamlet empiri bag min forskning for at illustrere, hvilke effekter det har at udføre craft. Det er selve det at have en passion, der gør gevinsten af passioneret Craft-udøvelse (paraplyen) så tyk og solid, at der er effekter at hente. PASSION er den oplevelse vi kender når noget er så lystfyldt, at selve aktiviteten er belønningen. Det er den type aktivitet som kaldes “indre motiveret” og som giver energi at lave. Vi behøver ikke lave en “to-do liste” for netop denne type aktivitet skal ikke overstås. Den er belønningen!

    Omvendt er effekterne også med til at sikre en konstant oplevelse af, at craft er sjovt og meningsfuldt så passionen bevares. En positiv spiral er startet. Samtidig er der nogle effekter ved at lave craft disse er:

    Flow, Ro, Kapacitet, Positive emotioner, Præstation.

    Flow handler om at aktiviteten er så opslugende at vi for en tid glemmer alt omkring os. Udfordringen og vores færdigheder er i balance så vi fuld ud kan nyde processen. Når mennesker er i flow udskiller hjernen dopamin som er vores belønningshormon. Hvilket betyder at man faktisk kan blive afhængig af at lave craft! Desuden udskiller kroppen smert lindrende stoffer som Anandamid når vi er i dyb flow (er fuldt opslugt og lige skal koncentrere os så meget at alt andet forsvinder).

    Ro opnår vi når vi laver craft ved alle de mange gentagelser som udføres – det kaldes for repetitive gentagelser. Det beroliger nervesystemet. Eller mere korrekt så aktiverer det vores parasympatiske nervesystem. Alle religioner har indbygget det repetivive i deres bønner. Katolikkerne fører fingene over små perler i rosenkransbønnen. Børn falder til ro når vi vugger dem. Og på samme måde falder vores nervesystem til ro når vi laver craft hvor der er mange gentagleser. Mange ens masker. Røre i en gryde. Vinde garn op. Hvis man kombinerer det med at lave åndedrætsøvelser kan man få en meget stærk effekt som kaldes ”afslapningsrespons” som bevirker at vores hjerterytmen nedsættes.

    Kapacitet handler om at vores hjerne og neuroplasticitet holdes ved lige når vi lærer nye og svære ting. Og særligt når vi laver craft er der mange processer i gang. Men det er også vigtigt at man bruger si passion til at konstant lære nye og svære ting hele livet. Det er med at at bevare hjernens funktion. Men som det gamle ordsprog siger ”hvis du spænder lysten foran arbejder går det som en leg”

    Positive emotioner er håb, glæde, optimisme, osv som kommer af, at vi laver noget som vi elsker at lave. Og måske med tanke på de mennesker som skal have det vi laver. Men når mennesker laver det de elsker bliver de ikke overraskende fyldt med positive emotioner. Det er afgørende for vores gennerelle oplevelse af optimisme og glæde i liver,t at vi overvejende og ofte har mange positive emotioner. Hvis alt er sur pligt og noget som bare skal oplevet er vi mere sårbare overfor stress og andre psykiske nedslidninger. Så det er en vigtig effekt at vi oplever positive emotioner når vi laver craft.

    Præstation handler om at det oplevers eksistentielt meningsfuldt at præstere noget håndgribeligt. Mennesker har altid sat sig spor i verden. Vi har lavet hulemalerier. Vi stabler sten. Vi ridser i træer for at vise ”Jeg var her”! Og samtidig opleves alle de små micro- successer som vi oplever, når vi udfører craft som en samlet præstation som bevirker at vores gennerelle selvtillid øges. Det er bare fedt at se, at alle vores anstrengelser var det hele værd! Så vokser man og vi kommer derved til at elske vores passion for craft endnu mere. En positiv spiral er startet.

    Hvad betyder det i fht. mere alvorlige tilstande fx. Stress, depressioner og angst?

    Jeg har fundet en række sundhedsfremmende effekter ved at lave craft. Blandt andet på stress, depression og angst. Men også på spiseforstyrrelser og kroniske smerter oa.

    Den store effekt kommer af at være i flow og opnå RO altså kontrol over opmærksomheden. Som beskrevet ovenfor.

    Bogen kan købes her.

    Vil du bare allerhelst i gang med hænderne, kan du melde dig til næste workshop her

  • Pigmenthaven på Rønnebæksholm

    Pigmenthaven på Rønnebæksholm

    Jeg har fået mulighed for at lave en Pigmenthave i Rønnebæksholms gamle Herregårdshave – og har fået stillet ca 350 kvm jord til rådighed. Jeg vil rigtig gerne i gang og har i den forbindelse brug for din hjælp!

    Planen til Pigmenthaven, er udarbejdet med rådgivning fra Astrid Colling Sivertsen, som er erfaren naturfarver og ejer af Midgaards have og i samarbejde med Herregårdgartner, Sara Nørager Andersen.

     

    Fra Middelalderhave til Pigmenthave

    Idéen er at lave en have som tager udgangspunkt i primær – og sekundærfarverne – gul – orange – rød – lilla – blå – grøn. Vi skal vise hvor farverne oprindeligt kommer fra, før det, som i dag, bliver fremstillet syntetisk. Vi har med haven mulighed for at bringe det op i en nutidig sammenhæng og belyse bæredygtighed og biodiversitet og ikke mindst glæden ved, at have fingrene i jorden, naturfarvning og fællesskabet omkring det.

    Jeg har valgt planter som også knytter sig til plantefarvningens historie, som gør historien mere nærværende. Navnet Pigmenthaven er valgt for at bringe haven op til nutiden og fordi Rønnebækholm i dag fungere som kunsthal og desuden rummer Billedskole Storstrøm og Talentskolen. Rønnebæksholm er et sted hvor materialer og teknikker udvikles, undersøges og udstilles. Det er i den sammenhæng at Pigmenthaven skal forstås og bruges.

    Derfor passer Pigmenthaven ind i Rønnebæksholm og omvendt …

     

    Planen. Farverne. Planterne.

    Til det ene felt i haven som er på ca. 150 kvm. har jeg har valgt:

    • Blå: Japansk indigo og vajd.
    • Rød: Krap og hvid snerre.
    • Gul: Vau, farvegåseurt, prikbladet perikon, vild kørvel og bronze fennikel.

    Desuden er der eg, birk, gyldenris, rejnfan og krusset skræppe i haven og i den omkringliggende natur.

    Det andet felt på 200 kvm. er ledigt efter oktober, når græskarene er høstet. Indtil videre er planen at så det med honningurt, morgenfrue, kornblomst mm.

    Bliv frivillig i pigmenthaven

     

     

    Haven bliver til daglig passet af gartnerne, men vi vil gerne involvere endnu flere i haven.
    Der er allerede flere frivillige i haven, som nørder roser eller mødes i et fællesskab om køkkenhaven eller den medicinske have og det giver havens og museets gæster gode oplevelser af en overdådig og historisk have.

    Som frivillig i Pigmenthaven er der flere muligheder for engagement. Til foråret skal vi så japansk indigo. Den er meget “japansk” og kræver nærvær og vedholdenhed. Den skal sås og omplantes et par gange – før udplantning. Derefter skal den passes indtil den får fat og herefter kommer belønningen.

    Den anden udfordring er kraproden og hvid snerre. Den er en nem staude, men da det er rødderne vi skal bruge, skal de graves op efter afblomstring. Det er også en måde, at styre den på, da den breder sig via rodskud. Det vil sige at vi har 2 opgaver vi skal løse sammen.

     

    Billed fra Yarrow and yarn 

    Hvad får du med som frivillig:

    • En del af høsten.
    • Fællesarrangementer mindst 2 gange årligt.
    • Netværk, erfaringsudveksling og ideudvikling.
    • Viden om planter og naturfarvning.
    • Kaffe og kage.
    • og meget mere …

     

    Lidt mere om Rønnebæksholm

     

    Rønnebæksholm er en kunsthal, hvor der årligt vises fire udstillinger med primær vægt på samtidskunst. Fortællingen om Rønnebæksholm går tilbage til Middelalderen, og historien benyttes som greb i tilgangen til kunstudstillinger – hvor samtidskunsten udfordrer og udfordres af historien – såvel som i relation til vores øvrige aktiviteter, hvad end det er sankning i Herregårdshaven eller undervisningsforløb for skoleklasser.

    Den hvide hovedbygning, opført i nygotisk stil, rummer udstillingsrum, kunstværksted, café og butik. Billedskolen Næstved og Talentskolen holder til i de gamle avlsbygninger ved indgangen til parken.

    I Herskabsstalden, den restaurerede vognport og den charmerende gamle stald, er der foredrag, koncerter og konferencer, mens parken og gårdspladsen ved hovedbygningen danner ramme om Havemarked og Sankt Hans i sommermånederne og fejring af Grundtvigs fødselsdag med korsang i september.

    Pavillonen “Venligheden”, som Rønnebæksholms ejer Marie Toft lod opføre til sin mand N.F.S. Grundtvig i 1850’erne, ligger i parkens sydøstlige hjørne.

    Pigmenthaven er blevet gjort mulig med støtte fra Aage og Johanne Louis – Hansens fonden.

     

    For at deltage i det frivillige netværk, skal jeg bede dig om at skrive en mail til mig på info@saragade.dk,  hvor du kort fortæller hvorfor du godt kunne tænke dig at deltage.

    Kærlig hilsen

    Sara Gade
    – på vegne af Rønnebæksholm.

     

  • Jeg drømmer om et sted…..

    Jeg drømmer om et sted…..

    et rum som krydser natur, sanselighed, bæredyttighed, viden og fællesskaber

     

     

     

     

    De 4 øverste fotos er fra en artikel i Politikkens Mad – magasin.

     

  • Pigmenthaven 2020

    Pigmenthaven 2020

    Som mange af jer ved, er jeg dybt optaget af at bruge naturen kreativt. Jeg sanker materialer i skoven, i grøftekanten, på stranden, på engen og i haven. Nogle materialer bearbejder jeg om til pigmenter, som jeg indfarver tekstiler med eller maler med. Ud af de indfarvede materialer, laver jeg nogle enkle produkter, som I kan finde i min webbutik. Jeg laver de forskellige produkter mest af alt for, at konkretisere hele processen og samtidig vise hvor rig naturen er. Men vigtigst af alt, gør jeg det sammen med andre nysgerrige ildsjæle – på workshops, som billedskolelærer og som huskunstner i folkeskolen. 

    Måske kender du følelsen af, at finde mad i naturen og hvor forskellig den er fra at købe det i et supermarked. Det er den samme oplevelse at hente materialer i naturen, som i går da jeg var på Møns klint og fandt kridt, kul og ler og tog det med hjem og brugte på en workshop dagen efter. Eller når jeg forvandler et pigment lavet af egetræ – med jern, syre og base. Jeg deler ud af min viden og inspirerer andre til at forholde sig til naturens ressourcer. Hvorfor jeg mener det er så vigtigt, kan du læse mere om her.

     

     

    Pigmenthaven 1. kapitel

    Det er den del, som nu har taget fart. For i februar ringede Sigrid fra Billedskolen Storstrøm og spurgte om jeg kunne træde til. Hun havde 4 hold som savnede en underviser og jeg sagde ja tak!. Undervisningen foregår på Rønnebæksholm Kunsthal, som har en kæmpestor herregårdshave.
    Mens verden gik i Corona-dvale, begyndte Pigmenthaven at spire. Lotte fra Rønnebæksholm, Sigrid og jeg gik i gang med at lægge store planer, som jeg glæder mig til at fortælle jer mere om – navnet er “Pigmenthaven” og det er en ok ledetråd.
    Vi går allerede i gang med at uddanne børnene i at bruge naturen kreativt. En sommerskole i august og workshops til 13 folkeskoleklasser! Der nu drysses ud over efteråret.

     

    Sommerland

    Den nye designlinie på Talentskolen, som residere på Holmegårds Værk er også interesseret og skal igennem et forløb i september. Og lige før sommerferien landede huskunstner forløbet “Sommerland” hvor knap 150 børn fra Lollands flade muld, skal lære om naturlig kreativitet af mig og Lea Aino – det var en tung én at lande. Statens kunstfond ville ikke støtte, men det ville kulturpuljen i Guldborgsund og Nørre Alslev Skole heldigvis, så nu går det løs og som om det var det.

    Håber I er blevet nysgerrige på, at bruge naturen kreativt, I ved hvor i kan finde mig derude i Sommerlandet og Pigmenthaven – nyd den og pas på den med sporløs færd.

     

     

    —

     

     

  • WALK COLLECT CREATE – Naturens vej ind under huden

    WALK COLLECT CREATE – Naturens vej ind under huden

    En af de bedste gaver vi kan give vores børn og os selv, er en relation til naturen.
    Får vi den relation til naturen og forstår den som et sted fyldt med levende organismer, vil det falde os naturligt at passe på den – for det er det – den gode relationer kan, den er bevaringsværdig.

    Jeg er overbevist om, at følelsen af tilknytningen kan rykke i den grønne omstilling, sammen med viden. Men viden alene, garantere ikke handling og handling er nødvendigt. Naturen er under pres og biodiversiteten er truet.

    Vi knytter os til naturen når vi er i nærkontakt med den og undersøger den nærmere.  Kan den spises, hvilke pigmenter har den, hvordan smager eller dufter den. Hvordan den føles – er den gummiagtig, behåret, skrøbelig eller stikkende.  Alle de sanselige oplevelser vi får med naturen, binder sig ind i vores fortælling og lander en oplevelse – en æstetisk naturoplevelse.

    Du kender sikkert følelsen af, at lade din hånd glide igennem græs på en eng, man får fat på et strå og lader den glide imellem fingrene, så alle kornene sidder som en lille buket imellem to fingre. Det har jeg gjort mange gange hele mit liv og på 2 sekunder har græsset skabt en perlekæde af sanselige minder ned igennem mit liv. Vi er knyttet til naturen – vi er natur og vi henter noget af os selv hjem igen, ved at genoptage kontakten.

     

     

     

    En sten som ligger godt i hånden

    Er du også en af dem som i forvejen tager fund med hjem fra dine ture i naturen.
    En smuk fjer, en sten som ligger godt i hånden, et fossil som tager én på en svimlende historisk rejse eller en kroget gren – som kan noget. Når jeg laver en fjerholder eller et herbarium handler det om to ting. Både en iscenesættelse af et objekt som har givet mig en æstetisk naturoplevelse og et forsøg på, at værne om et minde, den dag i naturen gav mig. Jeg ved at jeg tager naturen forgivet, jeg ved det er et problem og jeg ved at jeg skal gøre noget ved det.

    Naturen kan også give os pigmenter, medicin, mad og velvære. Og jo mere vi ved om hvad den kan, jo flere erfaringer vi har med at bearbejde den, jo længere ind under huden kommer den. Det er min påstand og den bygger jeg på, min egen oplevelse af at flytte tættere på naturen og mit arbejde med at omsætte naturen kreativt og i min materiale udvikling.
    Når jeg laver workshops, er der altid én – ofte flere, som fremkalder oplevelser fra deres barndom, Det samme gælder de børn, jeg underviser. De kommer også med tidlige erindringer om, at mase bær mellem fingrene og se den mørklilla farve løbe ned af hånden. Opleve det som blæk og overføre det til et stykke bark. Det er i al sin enkelhed, dybe og intense oplevelser vi gemmer i vores erindringer.

    I naturen har vi stærke fælles oplevelser, alene oplevelser og æstetiske sanseoplevelser. Vi har eksistentielle oplevelser, hvor brikkerne falder på plads, kompleksiteter opløser sig, vi bliver afklaret eller vi bliver distraheret for en tid.
    Naturen kan give plads til mange forskellige tilstande, måske er det fordi der er højt til loftet eller de gode rolige hormoner som frigives – vi bliver iltet – der er i hvert fald mange gode grunde til at passe på den og passe på os selv i samme åndedrag.

     

  • Herbarium

    Herbarium

    Et herbarium er en samling af tørrede og pressede planter, som man helt tilbage til 1500-tallet har brugt til at klassificere planter videnskabeligt.

    Man kan også lave et herbarium over sin have, som en hjælp til at lære den at kende og huske hvad man har. Jeg ved ikke hvordan I har det, men der er mange jeg glemmer og først husker når de kommer frem igen og navnene ryger også ud til fordel for ….ja det er sgu et godt spørgsmål. Så jeg har besluttet at jeg vil lave et herbarium eller en havehukommelse. Jeg kunne også lave det sammen med min datter  eller også er det et “når børnene flytter hjemmefra projekt”. Vi får se.

    Evighedsblomster
    Man kalder også tørrede og pressede blomster for evighedsblomster, som er et af mine ynglingsord og det giver god mening, for de kan holde i en evighed, hvis man passer godt på dem.
    Jeg bruger også evighedsblomster til at hænge op på væggen, i buketter sammen med friske blomster og som borddekoration.

     

    Sådan gør du.

    Materialer:

    Blomster, gerne med så mange plantedele som muligt.
    Aviser
    Noget tungt (fx. bøger)

    How to:

    Gå en tur og pluk blomster eller planter med hjem. Tag nogle chancer, man kan blive overrasket over skønheden i en bellis. Du kan vælge et område, din egen have, en park du ofte kommer i eller ukrudt på turen hjem fra fx. børnenes fritidshjem. Det kunne blive til en hel lille fortælling.

    Arbejd der hvor de skal lægges i pres, så du ikke skal flytte rundt på dem men bare skal lægge de tunge bøger ovenpå. Læg planterne så udfoldet på avisen som muligt imellem avisens sider. Hvis stænglen er tyk,og saftigt, som fx. en påskelilje, skal den have ekstra opsugende papir evt. køkkenrulle, omkring sig. Hvis du har fat i de saftige blomster så som hyancinter og påskeliljer, er det klogt at skifte avisen jævnligt ellers mugner den.
    Når du synes de ligger godt, lægger du de tunge bøger over så de dækker hele planten.

  • Don´t sh*# where you eat

    Don´t sh*# where you eat

    I dette blog indlæg skriver jeg lidt om de bagvedliggende grunde til at jeg blev så optaget af biodiversitet og naturen, at jeg satte min akvarel på pause og kastede mig over naturlige pigmenter og en mere kunsthåndværker agtig tilgang til min kreativitet….der var en vej derhen og den må vi lige tale om.

     

    Om hvorfor jeg begyndte at lave mine egne naturlige pigmenter.

    Jeg havde i mange år spist økologisk, men det var sådan set for min egen sundheds skyld, hvis jeg skal være ærlig og sekundært fordi det var dyrevelfærd i praksis og biodiversitet. Men jeg var gået i stå der, havde opgivet og tænkt at det var op til politikerne, at gøre noget for biodiversiteten og klimaet i det hele taget.

    Jeg tror det hele startede med at jeg blev klar over, at jeg skammede mig, både overfor mine børn og fordi jeg følte mig magtesløs. Jeg vidste klimaforandringerne var menneskeskabte, men jeg kunne ikke mærke alvoren. Jeg må nok erkende at jeg først ændrer adfærd når jeg kan mærke, at hvis jeg IKKE gør noget, så bliver jeg syg eller mit barn mistrives osv. Men der var gået lidt “boiling frog effect” i den og jeg måtte prøve at råbe mig selv op.
    Jeg er meget visuelt orienterede, så jeg begynde at google billeder af forurening. Måske æstetikken kunne hjælpe mig på vej tænkte jeg, det kunne være en af mine veje ind.

     

    Det havde en helt klar effekt på mine værker, som nu begyndte at gå i opløsning. Se mere her: Og måske var det begyndelsen, men jeg vidste stadig ikke hvordan.

     

     

    Så langt så godt.

     

    Den biodynamiske bonde

    “Du skal give noget tilbage til naturen” Hvad betød det? Sætningen kom fra Niels Stokholm, den biodynamiske bonde i Phie Ambos film: “Så meget godt i vente”. Han beskrev det moderne menneskes forhold til naturen, og som jeg husker det beskrev han forbruger menneskets forbrug af natur. Vi bruger naturens råstoffer uden omtanke og når vi besøger naturen, tænker vi hvad kan jeg få ud af at gå en tur i naturen? Nærmest sidestillet med en tur på museum eller i biografen. En oplevelses-designet-event i mit liv. 

    Jeg følte mig ramt, men kunne også mærke, at jeg ikke helt forstod hvad han mente og der skulle gå mange år før jeg begyndte, at forstå omfanget af den sætning. 

    Filmen gjorde stort indtryk på mig og den var medvirkende til, at jeg flyttede på landet 2 år efter. Ikke for at blive biodynamisk bonde – endnu – men blandt andet for at forstå den sætning – og jeg tror jeg er nået til en forståelse nu, i hvertfald min forståelse. 

     

     

    Det jeg skal give tilbage er, at forstå at jeg er en del af naturen. At jeg er i en form for relation – et slægtskab med naturen.
    Når jeg med min adfærd belaster den med mit “co2 udslip”, pesticider, tungmetaller, plastik osv. Så giver jeg den problemer den skal håndtere og det har et direkte output på biodiversiteten og skaber klimaforandringer.

    Hvis jeg vil give noget tilbage til naturen, må det være materialer, som den kan bruge og kompostere. Respektere dens økosystem. Det er egentlig meget enkelt, men meget kompliceret i praksis.

    Jeg ved godt at der er nogle mennesker og eksperter som siger, at det ikke betyder noget i det store co2 regnskab. Men hvad med biodiversiteten og hvad hvis de tager fejl, hvad hvis det gør noget. Og er det ikke bedre at gøre noget end at føle sig magtesløs, måske den lille konkrete hverdags handling er en snebold som triller afsted. 

    Udover at det føles godt, at finde bæredyttige løsninger – synes jeg også (nogengange) det er spændende. Måske fordi jeg har sådan en lidt vred dame inde i mig, herhjemme kalder vi hende for Evelyn. Hun er forresten også lidt nærig, føler sig konstant snydt af fx. skønhedsindustrien og nå ja stoler ikke på visse typer. Mød Evelyn herunder og læs mere om hende her.

     

     

    Det er ikke alle som har det sådan eller bærer rundt på en Evelyn, men jeg tror at mange bærer på en afmagtsfølelsen og tænker det nytter ikke noget eller det er op til politikerne osv. Jeg bærer også på en kæmpe afmagtsfølelse, men jeg kan mærke at kuren for mig er, udover at stemme grønt – at gøre noget selv. 

    Derfor gik jeg i gang med at tænke det ind i mine rutiner, både i hjemmet og i mit arbejdsliv. Derfor kunne jeg ikke længere hælde litervis af maling ud i kloakken og derfor måtte jeg lave mine egne pigmenter. Jeg måtte søge viden og teknikker fra før de syntetisk fremstillede pigmenter vandt frem og jeg måtte endnu engang konstatere at naturen giver mange gaver. 

    At lave om på sine hverdagsrutiner og gøre det selv er tidskrævende, men også tidsbesparende. Vild med vilje haven – hvor du lader noget af din have være i fred og lader være med at slå græsset – er sparet tid. Teknologien kommer også med løsninger. Vores næste investering bliver en robot – græsslåningsmaskine, som gør arbejdet for os.

    Mest af alt er det vildt så mange ting som skal skiftes ud og mange arbejdsgange som skal tænkes om. Jeg er langt fra en rollemodel, jeg har ikke tiden eller viden til det. Men jeg prøver at tænke mig om, når jeg skal købe nyt. Jeg prøver at finde erstatninger for skadelig kemi, men det er svært. Men at være en billedkunstner som bare brugte og smed ud – det kunne jeg ikke længere.

     

    Levende jord binder co2 + fødevare

     

    Naturfarvning og ecoprint. Se her hvordan

     

     

    Kanel i stedet for myregift

     

     

    Naturlig akvarelmaling

     

    Hjemmelavet solcreme, sommersalve og myggebalsam. Se her hvordan

    Ansigtsmaske med olivenolie, spirolina (alger) og aloe vera eller var det citronskal (?)

    osv.

    osv.

  • Evelyn, Mag og Cideren

    Evelyn, Mag og Cideren

    Evelyn og Mag (herover) er to meget forskellige kvinder, men en ting har de tilfælles, de har hang til cider. 

    Evelyn blev i sin lokale smugkro serveret en champagne lignende cider af bartenderen Kaj. Den havde den karakteristiske perlende prikken på tungen, let og gæret. Spændende og med det altid festlige moment når proppen popper. Intet af det brød Evelyn sig om. Champagne mindede hende om alt hvad hun afskyede ved sin opvækst. At cideren prøvede, at ligne noget den ikke var, havde hun ikke meget fidus til og den gærede smag: føj for satan!

    Alle troede Evelyn var færdig med cider og ingen turde servere den for hende igen, ikke efter sidste gang. Men en sen aften hørte de lyden af Evelyns gamle pick up truck hvinende bremser, som med nød og næppe undgik at ramme direkte ind i brønden midt på gårdspladsen. Kaj var faktisk ved at lukke smugkroen, men så straks på Evelyns alvor, at sådan skulle det ikke være. 

    Evelyn var nu altid alvorlig, med mindre en historie, oftest hendes egen, fik et skadefro smil endog en lille latter frem. Derudover var alvoren hendes. Hun var egentlig en smuk kvinde, så tilmed rar ud. Kroppen var sej og senet, men fremstod tung. Nok pågrund af den store blå-orange ternede skovhuggerskjorte. 

    Alle var lidt utrygge ved Evelyn og det gjorde det ikke bedre, at hun altid gik rundt i den skjorte. Den havde tilhørt hendes tidligere medarbejder Ernst, som var forsvundet sporløst efter hendes mands pludselig død. 

    Kaj kunne greje Evelyn og Kaj havde det karaktertræk, som Evelyn satte allermest pris på. Han kunne holde sin kæft, han var ikke typen som løb med sladre, det lader sig ikke gøre, når du  driver en smugkro, nu på 16 år. 

    Inden Evelyn havde placeret sin trætte krop ved baren, havde Kaj skænket en vodka med en isterning i. Evelyns signatur drik, som hun havde lært at drikke i Finland. Hendes første mand havde svensk-finske aner af den fine slags, men de drak vodka med is i. 

    Efter den første vodka, kom det frem at traktoren havde drillet hele dagen og Evelyn var kommer bagud med skovarbejdet. Der skulle flyttes tømmer og det var et utaknemmeligt punkt på den lange liste af gøremål, som fyldte dagen op. Særligt fordi tømmeret drættede om som pinde i et mikado spil i år, pågrund af forrige års tørke. Økonomien var i forvejen stram og det tørre pindebrænde var ikke til at sælge til en ordentlig pris. 

    Overvejelserne om at fælde hele æbleplantagen og plante juletræer i stedet, var igen under overvejelse, en tanke Evelyn virkelig ikke brød sig om, men som altid dukkede op i disse situation. 

    Æbleplantagen var blevet anlagt af hendes mormor, som oprindeligt kom fra Bretagne og havde fået plantet franske æblesorter på 2 tønder land, for at overleve livet på Lolland. 

    Vodkaen gav hende en let rødmen i kinderne og Kaj fik samtalen hen på noget andet med en historie om deres fælles skolekammerat Jannick. Begge var enige om at Jannick var en klovn, en kær klovn, men dog en klovn. Hans påfund fik altid den skadefro latter til at rulle imellem Kaj og Evelyn. 

    Og mens latteren rullede greb Kaj fat i en flaske, som han placerede på bardisken lige foran Evelyn. Som et pludselig vejrskifte blev Evelyn tavs, så på flasken og så op på Kaj. Den dag idag kan Kaj ikke helt forstå, hvad der egentligt fik ham til at gribe flasken. Måske var det stemningen. Letheden hvormed de fandt ind til det punkt, som altid fik fat latteren. Kaj kunne godt li´ at se Evelyn morer sig. 

    Hvor om alting er stod der pludselig en cider imellem dem.

    Jeg synes du skal smage den her Evelyn.