Mit atelier
Jeg var oprindeligt uddannet som tekstildesigner med fokus på mønsterdannelse, taktilitet og farve, men siden 2007 har jeg fokuseret på at lave billedværker med akvarel.. Men mine rødder i håndværk bruger jeg stadig som katalysator i min kunstneriske praksis.
Jeg har altid arbejdet med farve i flydende form og har derfor udviklet en masse værktøjer og teknikker, så det er muligt at styre vandet og derved farverne og formerne.
I 2016 flyttede jeg på landet og den natur, som altid har været min hovedinspirationskilde, blev endnu mere dominerende og meget konkret. Fra at have lavet en abstraktion over naturen, blev den hovedrolleindhaver og Jeg begyndt at samle planter og blomster og ekstrahere pigmenter. Det er en sjov og interessant proces, som jeg nu deler med voksne og børn på workshops.