Kategori: Kunst

Indigo værksted på Sommercamp for Blød Modstand kurateret af Ida Bencke/Laboratoriet for Æstetik og Økologi

under Soil, sickness and society – udstilling på Rønnebæksholm i 2021.

Pigmenthaven blev skabt ud fra spørgsmålet, hvor kommer farverne fra? Det hurtige svar er: fra planterne, træerne, sneglene, insekterne, svampene… Men da vi såede japansk indigo i haven, observerede jeg noget, jeg længe havde funderet over – farvestofferne har en helt andet funktion for planten. For når bladene blev svedet af solen eller fik en revne, strømmede den blå farve til. Det fortalte mig, at svaret på det spørgsmål lå i plantens immunforsvar. Det er plantens forsøg på at reparere sig selv, som frigiver den smukkeste blå farve. 

Når jeg bearbejder planter eller deres frugter – om jeg fermenterer, koger eller snitter – aktiverer jeg plantens immunforsvar – om det er indigo eller hvidløgets karakteriske smag. Det er bare sådan, det er, og det får mig til at forstå det nødvendige i at være ydmyg og ikke bruge mere end jeg har brug for. At give tilbage – sørge for at denne plante får de bedste forhold jeg kan give dem i min have. Udvise taknemmelighed og en fundamental anerkendelse af, at jeg får et andet væsens ressource. 

 

Næsten alt i haven handler om overgange og tid. Enten skal man vente, være tålmodig og lade tingene gro i eget tempo, eller også er tiden knap, fordi man skal høste, inden den går til, og ens arbejde føles spildt. Når man bearbejder det høstede, handler det ofte om fermentering af en eller anden art. Om det er kalk, kål eller indigo. Det kan strække sig over flere dage, uger og år, eller det kan gøres i en sammenhængende bevægelse, hen imod et farvet stykke tekstil.

Lever japansk indigo i din have eller vindueskarm, kan du farve i en sammenhængende bevægelse. 

 

Amulet i silke. 

 

20 nyplukkede blade

½ teske salt

2 ss. vand

Et stykke silke.

 

Du knækker 2-3 grene af, lige over et blad, for så vil den gro videre. 

I det sekund du har gjort det, tikker uret og farvestoffet forsvinder, så fortsæt bevægelsen. 

Saml bladene i en skål, drys en lille teske salt på og lidt vand.

Nu massere du bladene, og ligesom når man laver sauerkraut vil cellevæggene på et tidspunkt give sig og dine hænder begynder at blive blå eller grønne af saften fra bladene. Farven afhænger af den syresammensætning, du har på din hud. 

Jo mere syre – jo grønnere.

Når bladene er blevet en mere eller mindre opløst klump, tager du dit stof og masserer sammen med bladene – jo længere tid, du masserer, jo mørkere bliver farven.  

Hvis du farver et større stykke stof, er det nemmere i en balje. 

 

Når du er tilfreds med farven, hænger du det til tørre. Iltningen vil påvirke din farve i en mere blå retning. Når det er helt tør, kan du vaske stoffet nænsomt. 

 

Ifølge Danny Drudehyld vil en indigoindfarvet amulet med mistelten i bringe klarsyn. 

Jeg selv fylder den med frø, og bærer den som et smykke, fyldt med håb for fremtiden. 

 

Pigmenthaven blev etableret i 2020 i et samarbejde mellem Rønnebæksholm, Billedskolen  og Sara Gade. 

I Pigmenthaven gror vi kulturhistoriske planter, som er blevet brugt, som kilde til  farvestoffer i mange 1000 år. Haven peger både tilbage på et historisk håndværk, men også på samtidens store spørgsmål: hvor kommer ressourcerne fra og er de uendelige? Hvilken historie har farvestofferne, før de lander i indkøbskurven? Og kan pigmenter skabe biodiversitet? 

Haven er også et fællesskab og du er også velkommen. 

Blue fist er publiceret i Husholdningsbogen for Radikal Omsorg udgivet af Laboratoriet for Æstetik og Økologi 2021.

 

 

Jeg opløses og fremkaldes på samme tid.

Jeg tager afsked.

Jeg siger farvel.

Jeg vinker og vender mig om og går.

 

Jeg er lammet, tror ikke længere det nytter noget

vi skal jo dø.

 

Jeg googlede pollusion og gennemså alle de billeder som kom op. Jeg satte mig for, at se det i øjnene og se hvad det gjorde ved mig.

Om jeg kunne finde skønhed i destruktionen.

Hver morgen siger vi morgenvers sammen med de andre i kor:

Det skønne beundre

Det sande beskytte

Det ædle dybt ære

Det gode beslutte.

Det leder os mennesker

i livet til målet

i handling til retfærd

i hjertet til freden

i tanken til lyset.

Og lærer os tillid til gudernes virke

I alt, som er

I verdens alt

I sjælens dyb

 

og til sidst siger vi ”en god dag” ud i luften.

 

Det føles godt.

Det er et menneskebad.

Jeg vil tilbage til livet.

Men først skal jeg sige farvel mens jeg synger salmer og ser på måneskins toner. Verden kalder – råber om hjælp og jeg ved ikke hvad jeg skal svare, jeg står tavst og vinker farvel.

Der er så meget godt i vente, siger jeg med ord til mig selv.

Ordene bliver korte konstateringer om tilstande og vilkår.

Tilstande som kræver rum, som kan favne transformationer, hvor vi opløses og fremkaldes på ny.

Gamle lag i identiteten bryder frem, andre opløses og bliver mit før jeg, før dette parentes.

 

Når du mister ophører det moderne brat.

Kroppen tager over, som det mylder af millioner af samarbejdende celler, som opretholder dette liv.

Den moderne ”hjernedel” bliver overflødig. Man klare sig igennem det moderne liv på automatpiloten og søger åndeligt asyl i kunsten, i det sanselige, i kroppen, det mellemmenneskelige, det æstetiske, det spirituelle eller det religiøse.

 

 

 

Det ny Holmegård

Exhibition at Nefafabrikken.

Group exhibition at Gallery Lulu Stokkebro

Gallery Rosa Ask Blågårdsgade 18, Copenhagen

Openstudio  Elmegade 3, Copenhagen

Gallery Bob Noon, Matthæusgade 21, Copenhagen

I put your ashes in the ground and looked up. I heard Saturns ring sing on youtube, saw monster stars and Galaxy clusters on instagram and read about dimensions. You must be there, in other dimensions, in new constructions. 

 

Der flød skitser af et liv rundt om os. Vi var midt i livet. På een nat tværede døden livet ud. Lagde et nyt lag ovenpå. Et lag som var uomtvisteligt, tungt, mørkt og fortættet. Nu er du død. Din død plus mit liv gjorde mig halv død.

Jeg lagde din aske i jorden og så op.

Jeg hørte saturns ringe synge på youtube, så på Monster stars, Hot gas giants og Galaxy clusters på  instagram. Jeg læste om dimensioner og prøvede at forstå vores manglende evne til at se eller forstå andet end 1. 2. 3. dimension. Du må være der, i de andre dimensioner i nye konstruktioner.

Du må være et sted deroppe.

 

Om dagen er himlen om natten universet.

Da temperaturen og hastigheden i universet faldt, efter the big bang, kunne protoner og neutroner finde hinanden. Temperaturen var stadig for høj til, at elektronerne kunne fastholdes omkring atomkernen, men på 370.000 år faldt temperaturen til 4.000 grader og grundstofferne kunne dannes. Det er det vi kommer af, stjernestøv eller en tilstand af temperatur, bevægelse og tiltrækning.

Da du blev brændt må den mængde af protoner og neutroner, som du bestod af være blevet frigivet og lever nu videre i nye konstellationer. Er du?

Jeg ser op når jeg tænker på dig, jeg taler til dig, jeg dataroamer dig. Jeg søger dit netværk, jeg vil tappe dig for informationer. Hvad ved du nu? Hvilken form er du? Elsker du mig stadig?

Kan man føle sig elsket af en mand som er død? Når jeg roamer dig føler jeg, at du er der som en varme langs min rygrad. Kan mine protoner og neotroner mærke dig? Dataroamer vi?

 

 

Vi er opbygget af atomer som kommer fra universet. Alle mine celler er opbygget af de samme grundstoffer som alt andet i verden. Jeg er et stort celle kollektiv og jeg spiser andre celle kollektiver, fyldt med atomer, som bliver en del af mit kollektiv. Kan jeg spise dig?

Metamorfose. Metabolisme

Sorgen sætter sig på min fordøjelse. Maden bliver ikke ordentligt nedbrudt, tyndtarmen kan ikke trække nærigen ud. Jeg kan ikke fordøje livet, mine celler får ikke energi, jeg er træt, jeg orker ikke.

Den nat du døde mærkede jeg min krop delte sig i en højre og en venstre del. Nu løfter jeg mit højre ben og derefter mit venstre ben og nu går jeg. Jeg er svimmel og kan ikke finde balancen. Jeg går på mine to ben hen til healeren.

Healeren siger jeg er i frø og det vil jeg være i et hel år. Et helt år i dvale, i fostertilstand.

I den dvælende tilstand, finder jeg dig og mig igen.

 

 

 

 

 

 

 

Jeg var oprindeligt uddannet som tekstildesigner med fokus på mønsterdannelse, taktilitet og farve, men siden 2007 har jeg fokuseret på at lave billedværker med akvarel.. Men mine rødder i håndværk bruger jeg stadig som katalysator i min kunstneriske praksis.

Jeg har altid arbejdet med farve i flydende form og har derfor udviklet en masse værktøjer og teknikker, så det er muligt at styre vandet og derved farverne og formerne.

I 2016 flyttede jeg på landet og den natur, som altid har været min hovedinspirationskilde, blev endnu mere dominerende og meget konkret. Fra at have lavet en abstraktion over naturen, blev den hovedrolleindhaver og Jeg begyndt at samle planter og blomster og ekstrahere pigmenter. Det er en sjov og interessant proces, som jeg nu deler med voksne og børn på workshops.