Blue fist

Indigo værksted på Sommercamp for Blød Modstand kurateret af Ida Bencke/Laboratoriet for Æstetik og Økologi

under Soil, sickness and society – udstilling på Rønnebæksholm i 2021.

Pigmenthaven blev skabt ud fra spørgsmålet, hvor kommer farverne fra? Det hurtige svar er: fra planterne, træerne, sneglene, insekterne, svampene… Men da vi såede japansk indigo i haven, observerede jeg noget, jeg længe havde funderet over – farvestofferne har en helt andet funktion for planten. For når bladene blev svedet af solen eller fik en revne, strømmede den blå farve til. Det fortalte mig, at svaret på det spørgsmål lå i plantens immunforsvar. Det er plantens forsøg på at reparere sig selv, som frigiver den smukkeste blå farve. 

Når jeg bearbejder planter eller deres frugter – om jeg fermenterer, koger eller snitter – aktiverer jeg plantens immunforsvar – om det er indigo eller hvidløgets karakteriske smag. Det er bare sådan, det er, og det får mig til at forstå det nødvendige i at være ydmyg og ikke bruge mere end jeg har brug for. At give tilbage – sørge for at denne plante får de bedste forhold jeg kan give dem i min have. Udvise taknemmelighed og en fundamental anerkendelse af, at jeg får et andet væsens ressource. 

Næsten alt i haven handler om overgange og tid. Enten skal man vente, være tålmodig og lade tingene gro i eget tempo, eller også er tiden knap, fordi man skal høste, inden den går til, og ens arbejde føles spildt. Når man bearbejder det høstede, handler det ofte om fermentering af en eller anden art. Om det er kalk, kål eller indigo. Det kan strække sig over flere dage, uger og år, eller det kan gøres i en sammenhængende bevægelse, hen imod et farvet stykke tekstil.

Lever japansk indigo i din have eller vindueskarm, kan du farve i en sammenhængende bevægelse. 

Amulet i silke. 

20 nyplukkede blade

½ teske salt

2 ss. vand

Et stykke silke.

Du knækker 2-3 grene af, lige over et blad, for så vil den gro videre. 

I det sekund du har gjort det, tikker uret og farvestoffet forsvinder, så fortsæt bevægelsen. 

Saml bladene i en skål, drys en lille teske salt på og lidt vand.

Nu massere du bladene, og ligesom når man laver sauerkraut vil cellevæggene på et tidspunkt give sig og dine hænder begynder at blive blå eller grønne af saften fra bladene. Farven afhænger af den syresammensætning, du har på din hud. 

Jo mere syre – jo grønnere.

Når bladene er blevet en mere eller mindre opløst klump, tager du dit stof og masserer sammen med bladene – jo længere tid, du masserer, jo mørkere bliver farven.  

Hvis du farver et større stykke stof, er det nemmere i en balje. 

Når du er tilfreds med farven, hænger du det til tørre. Iltningen vil påvirke din farve i en mere blå retning. Når det er helt tør, kan du vaske stoffet nænsomt. 

Ifølge Danny Drudehyld vil en indigoindfarvet amulet med mistelten i bringe klarsyn. 

Jeg selv fylder den med frø, og bærer den som et smykke, fyldt med håb for fremtiden. 

Pigmenthaven blev etableret i 2020 i et samarbejde mellem Rønnebæksholm, Billedskolen  og Sara Gade. 

I Pigmenthaven gror vi kulturhistoriske planter, som er blevet brugt, som kilde til  farvestoffer i mange 1000 år. Haven peger både tilbage på et historisk håndværk, men også på samtidens store spørgsmål: hvor kommer ressourcerne fra og er de uendelige? Hvilken historie har farvestofferne, før de lander i indkøbskurven? Og kan pigmenter skabe biodiversitet? 

Haven er også et fællesskab og du er også velkommen. 

Blue fist er publiceret i Husholdningsbogen for Radikal Omsorg udgivet af Laboratoriet for Æstetik og Økologi 2021.