walk-collect-creat-foto-pr-fb.jpg

Q&A – Tekstilfarvning med bakterier og planter

Kan man virkelig farve med bakterier, og hvorfor er det en god idé?

For professionelle er dette et nyt redskab, en ny måde at arbejde på. For private betyder det, at du selv – og uden at bruge skadelig kemi – kan farve babytøjet, sengetøjet eller kjolen, der trænger til en ny farve.

Kurset er også en indsigt i naturen, og alle de gratis remedier, som er at finde her. Det giver en dyb tilfredsstillelse at komme tættere på naturen og bruge de allerede eksisterende ressourcer.

Alle kan lære at farve med bakterier og planter, og ingredienserne er lige ved hånden – enten i køleskabet, haven, skoven eller grøftekanten.

Hvad er det bakterie- og plantefarver kan i forhold til konventionel indfarvning?

Vi går alle sammen rundt i tøj, som i de fleste tilfælde er fremstillet med store mængder kemi, især indfarvningsmetoderne er beskidte. Det rammer i første omgang de mennesker, som fremstiller tøjet, men også os selv, når vi kommer i kontakt med stoffet. Vi optager langt mere gennem huden end gennem munden – på godt og ondt. Med naturfarvning kan vi helt undgå kemi, og ved at farve med antioxidanter kan vi måske endda tilføre kroppen næring. Det er vigtigt  at få mange forskellige antioxidanter, måske også at få dem på forskellige måder – også igennem huden? Det giver i hvert fald god mening, at undgå kemi!

Sara Gade er uddannet tekstildesigner fra HFS og holistisk biomediciner ved Gunver Juul. Hun har de seneste 13 år arbejdet med billedkunst, og bliver ekstra glad når hendes fag krydser hinanden, som det er tilfældet med denne workshop.

 

Hvordan krydser dine fag hinanden?

Under min uddannelse til holistisk biomediciner stødte jeg på ord som cyanotoxificering, som jeg med min baggrund indenfor kunst og design omsatte til blå forgiftning og de forskellige verdener begyndte at nærme sig. Og når jeg spiste kosttilskud, lignede nogle af dem farvepigmenter eller er pigmenter.

Jeg har mange års erfaring med at arbejde med farver, med forskellige tekstilers egenskaber og med de egenskaber som forskellige planter og organismer har og det begyndte jeg at sætte sammen. På den måde går min erfaring op i en højere enhed. Min baggrund gør, at jeg kan krydse mellem forskellige felter, og det kan noget helt særligt.

Flere workshops finder du her: https://saragade.dk/webshop/workshops/