Don´t sh*# where you eat

Om hvorfor jeg begyndte at lave mine egne naturlige pigmenter.

Jeg har denne gang skrevet om de bagvedliggende grunde til at jeg blev så optaget af biodiversitet og naturen. Måske er det ikke lige det, du  havde regnet med, men bare rolig i mit næste nyhedsbrev, som forhåbentligt kommer lige rufen på dette, kommer der en række workshops og cool facts om naturlige pigmenter…men der var en vej derhen og den må vi lige tale om.

Jeg havde i mange år spist økologisk, men det var sådan set for min egen sundheds skyld, hvis jeg skal være ærlig og sekundært fordi det var dyrevelfærd i praksis og biodiversitet. Men jeg var gået i stå der, havde opgivet og tænkt at det var op til politikerne.

Jeg tror det hele startede med at jeg blev klar over at jeg skammede mig, både overfor mine børn og fordi jeg følte mig magtesløs. Jeg vidste klimaforandringerne var menneskeskabte, men jeg kunne ikke mærke alvoren. Jeg må nok erkende at jeg først ændrer adfærd når jeg kan mærke, at hvis jeg IKKE gør noget, så bliver jeg syg eller mit barn mistrives osv. Men der var gået lidt “boiling frog effect” i den og jeg måtte prøve at råbe mig selv op.
Jeg er meget visuelt orienterede, så jeg begynde at google billeder af forurening. Måske æstetikken kunne hjælpe mig på vej, det kunne være en af mine veje ind.

 

Det havde en helt klar effekt på mine værker, som nu begyndte at gå i opløsning. Se mere her:

 

 

Så langt så godt.

“Du skal give noget tilbage til naturen” Hvad betød det? Sætningen kom fra Niels Stokholm, den biodynamiske bonde i Phie Ambos film: “Så meget godt i vente”. Han beskrev det moderne menneskes forhold til naturen, og som jeg husker det beskrev han forbruger menneskets forbrug af natur. Vi bruger naturens råstoffer uden omtanke og når vi besøger naturen, tænker vi hvad kan jeg få ud af at gå en tur i naturen? Nærmest sidestillet med en tur på museum eller i biografen. En oplevelses-designet-event i mit liv. 

Jeg følte mig ramt, men kunne også mærke, at jeg ikke helt forstod hvad han mente og der skulle gå mange år før jeg begyndte at forstå omfanget af den sætning. 

Filmen gjorde stort indtryk på mig og den var medvirkende til, at jeg flyttede på landet 2 år efter. Ikke for at blive biodynamisk bonde – endnu – men blandt andet for at forstå den sætning – og jeg tror jeg er nået til en forståelse nu, ihvertfald min forståelse. 

 

 

Det jeg skal give tilbage er, at forstå at jeg er en del af naturen. At jeg er i en form for relation – et slægtskab med naturen.
Når jeg med min adfærd belaster den med mit “co2 udslip”, pesticider, tungmetaller, plastik osv. Så giver jeg den problemer den skal håndtere og det har et direkte output på biodiversiteten og skaber klimaforandringer.

Hvis jeg vil give noget tilbage til naturen, må det være materialer, som den kan bruge og kompostere. Respektere dens økosystem. Det er egentlig meget enkelt, men meget kompliceret i praksis.

Jeg ved godt at der er nogle mennesker og eksperter som siger, at det ikke betyder noget i det store co2 regnskab. Men hvad med biodiversiteten og hvad hvis de tager fejl, hvad hvis det gør noget. Og er det ikke bedre at gøre noget end at føle sig magtesløs, måske den lille konkrete hverdags handling er en snebold som triller afsted. 

Udover at det føles godt at at finde bæredyttige løsninger – synes jeg også (nogengange) det er spændende. Måske fordi jeg har sådan en lidt vred dame inde i mig, herhjemme kalder vi hende for Evelyn. Hun er forresten også lidt nærig, føler sig konstant snydt af fx. skønhedsindustrien og nå ja stoler ikke på visse typer. Mød Evelyn herunder og læs mere om hende her.

 

 

Det er ikke alle som har det sådan eller bærer rundt på en Evelyn, men jeg tror at mange bærer på en afmagtsfølelsen og tænker det nytter ikke noget eller det er op til politikerne osv. Jeg bærer også på en kæmpe afmagtsfølelse, men jeg kan mærke at kuren for mig er, udover at stemme grønt – at gøre noget selv. 

Derfor gik jeg igang med at tænke det ind i mine rutiner, både i hjemmet og i mit arbejdsliv. Derfor kunne jeg ikke længere hælde litervis af maling ud i kloakken og derfor måtte jeg lave mine egne pigmenter. Jeg måtte søge viden og teknikker fra før de syntetisk fremstillede pigmenter vandt frem og jeg måtte endnu engang konstatere at naturen giver mange gaver. 

At lave om på sine hverdagsrutiner og gøre det selv er tidskrævende, men også tidsbesparende. Vild med vilje haven – hvor du lader noget af din have være i fred og lader være med at slå græsset – er sparet tid. Teknologien kommer også med løsninger. Vores næste investering bliver en robot – græsslåningsmaskine, som gør arbejdet for os.

Mest af alt er det vildt så mange ting som skal skiftes ud og mange arbejdsgange som skal tænkes om. Jeg er langt fra en rollemodel, jeg har ikke tiden eller viden til det. Men jeg prøver at tænke mig om, når jeg skal købe nyt. Jeg prøver at finde erstatninger for skadelig kemi, men det er svært. Men at være en billedkunstner som bare brugte og smed ud – det kunne jeg ikke længere.

 

Levende jord binder co2 + fødevare

 

Naturfarvning og ecoprint. Se her hvordan

 

 

Kanel i stedet for myregift

 

 

Naturlig akvarelmaling

 

Hjemmelavet solcreme, sommersalve og myggebalsam. Se her hvordan

Ansigtsmaske med olivenolie, spirolina (alger) og aloe vera eller var det citronskal (?)

osv.

osv.