Evelyn, Mag og Cideren

Evelyn og Mag (herover) er to meget forskellige kvinder, men en ting har de tilfælles, de har hang til cider. 

Evelyn blev i sin lokale smugkro serveret en champagne lignende cider af bartenderen Kaj. Den havde den karakteristiske perlende prikken på tungen, let og gæret. Spændende og med det altid festlige moment når proppen popper. Intet af det brød Evelyn sig om. Champagne mindede hende om alt hvad hun afskyede ved sin opvækst. At cideren prøvede, at ligne noget den ikke var, havde hun ikke meget fidus til og den gærede smag: føj for satan!

Alle troede Evelyn var færdig med cider og ingen turde servere den for hende igen, ikke efter sidste gang. Men en sen aften hørte de lyden af Evelyns gamle pick up truck hvinende bremser, som med nød og næppe undgik at ramme direkte ind i brønden midt på gårdspladsen. Kaj var faktisk ved at lukke smugkroen, men så straks på Evelyns alvor, at sådan skulle det ikke være. 

Evelyn var nu altid alvorlig, med mindre en historie, oftest hendes egen, fik et skadefro smil endog en lille latter frem. Derudover var alvoren hendes. Hun var egentlig en smuk kvinde, så tilmed rar ud. Kroppen var sej og senet, men fremstod tung. Nok pågrund af den store blå-orange ternede skovhuggerskjorte. 

Alle var lidt utrygge ved Evelyn og det gjorde det ikke bedre, at hun altid gik rundt i den skjorte. Den havde tilhørt hendes tidligere medarbejder Ernst, som var forsvundet sporløst efter hendes mands pludselig død. 

Kaj kunne greje Evelyn og Kaj havde det karaktertræk, som Evelyn satte allermest pris på. Han kunne holde sin kæft, han var ikke typen som løb med sladre, det lader sig ikke gøre, når du  driver en smugkro, nu på 16 år. 

Inden Evelyn havde placeret sin trætte krop ved baren, havde Kaj skænket en vodka med en isterning i. Evelyns signatur drik, som hun havde lært at drikke i Finland. Hendes første mand havde svensk-finske aner af den fine slags, men de drak vodka med is i. 

Efter den første vodka, kom det frem at traktoren havde drillet hele dagen og Evelyn var kommer bagud med skovarbejdet. Der skulle flyttes tømmer og det var et utaknemmeligt punkt på den lange liste af gøremål, som fyldte dagen op. Særligt fordi tømmeret drættede om som pinde i et mikado spil i år, pågrund af forrige års tørke. Økonomien var i forvejen stram og det tørre pindebrænde var ikke til at sælge til en ordentlig pris. 

Overvejelserne om at fælde hele æbleplantagen og plante juletræer i stedet, var igen under overvejelse, en tanke Evelyn virkelig ikke brød sig om, men som altid dukkede op i disse situation. 

Æbleplantagen var blevet anlagt af hendes mormor, som oprindeligt kom fra Bretagne og havde fået plantet franske æblesorter på 2 tønder land, for at overleve livet på Lolland. 

Vodkaen gav hende en let rødmen i kinderne og Kaj fik samtalen hen på noget andet med en historie om deres fælles skolekammerat Jannick. Begge var enige om at Jannick var en klovn, en kær klovn, men dog en klovn. Hans påfund fik altid den skadefro latter til at rulle imellem Kaj og Evelyn. 

Og mens latteren rullede greb Kaj fat i en flaske, som han placerede på bardisken lige foran Evelyn. Som et pludselig vejrskifte blev Evelyn tavs, så på flasken og så op på Kaj. Den dag idag kan Kaj ikke helt forstå, hvad der egentligt fik ham til at gribe flasken. Måske var det stemningen. Letheden hvormed de fandt ind til det punkt, som altid fik fat latteren. Kaj kunne godt li´ at se Evelyn morer sig. 

Hvor om alting er stod der pludselig en cider imellem dem.

Jeg synes du skal smage den her Evelyn.